Om

ABC-telte / AROS Telte

FIRMAPROFIL / HISTORIE


I slutningen af 80-erne foreslog Karl Højgaard fra Viborg, at jeg skulle starte et teltudlejningsfirma i Aarhus. Han havde selv startet ABC-Telte i Viborg sammen med Rasmus Mølgaard fra Bjerringbro. I 1990 købte jeg et gammelt rustent teltstativ, 6x8 m, hvortil jeg i Nordjylland fik syet en teltdug. Hvidt stoftag og rød-gule striber på siderne. En gammel Passat og en trailer transporterede teltet ud til kunderne. Snart forlangte kunderne både trægulv, belysning og varme. Fra 1992 kom der fart på med at leje telte hos Karl og Rasmus, for at jeg kunne betjene kunderne i Østjylland, og snart måtte jeg bygge flere telte, 6x8, 6x12 og 10x15 m. Heldigvis er jeg uddannet smed og maskinarbejder på en mejerifabrik, så konstruktionerne blev fremstillet i værkstedet her ved Lisbjerg. Teltdugen blev syet i Nordjylland hos Gandrup Sejl og ved Torben Fanø. I 1993 var omsætningen så stor, at det var nødvendigt at blive momsregistreret. I begyndelsen af 90-erne traf jeg Jan og Keld, der var ved at starte Ørsted Telte. Efterhånden udfasede jeg de rød-gule telte og begyndte at købe teltdele ved Ørsted Telte. I dag har jeg udelukkende de nyeste certificerede og brandgodkendte festtelte.



Der har været både op- og nedgangstider i teltbranchen, men jeg føler stadigvæk virkelig en glæde ved at komme ud til de samme kunder år efter år, og det er en fornøjelse at rådgive om et teltarrangement ved nye kunder. Det er kunderne, der har givet mig den store erfaring med de mange ideer og forslag, der bliver tilført, når vi samarbejder under alle vejrforhold på teltpladsen.

Allerede i 2003 sikrede jeg navnet ArosTelte, og det er min plan efter 25 år i branchen at skifte navn. Jeg har jo altid været et Aarhus-firma og har langt de fleste kunder i Aarhus-området, så aros, der betyder åmunding, og som Aarhus er opkaldt efter, er vel et godt klingende navn i fremtiden. ABC-Telte, Aarhus udfases stille og roligt de kommende år, så Bjerringbro-firmaet, v/ Søren Mølgaard søn af Rasmus, alene kan kalde sig ABC-Telte.

”Glem ikke at huske længe efter glæden over en billig pris er glemt huskes ærgrelsen over dårlig kvalitet.”

Jørgen Ø. Johnsen



FAKTA


Vores telte modulopbygget  -alle størrelser kan laves


Certificering brandsikkerheden er i orden


Gulve kan leveres til alle telte = tørskoet fest


Varme vi har varmeanlæg, til alle typer telte


Tilbehør fadølsanlæg, slush-icemaskiner, jukeboc etc.


Ekstraudstyr Den røde løber, afspærringstov etc.


Service, glas, bestik vi samarbejder med Fuglsanggaard Festudlejning

REFERENCER


Tilfredse kunder vender tilbage år efter år



Jeg har nu i over 25 år leveret telte til mange formål.


Der er opstillet telt på taget af Salling i Aarhus inden det blev ”Roof Top”, Telt til firmaerne Scanvægt, Carlton, Teater Bodegaen, Galleri 58, Den kgl. skydepavillon, Marselisborg slot og Garderkassernen, Aarhus kommune, Krifa, Sportsforeningen ST70, Spørring Byfest, Grundfør Byfest, Søften Byfest, Handelstandsforeningen i Hadsten, Nilles Kro, Bofællesskabet Himmerigsgården, Grundejerforeninger i Aarhus, Brabrand, Skejby, Hinnerup m.fl., Wilhelmsborg Ridecenter, Nystrøm & Krabbe, Grejbiksen, Gårdbiksen, DHL-stafetten, VIA-University College, FØTEX, BILKA,  Aarhus Universitet, TST-cykelløb og mange, mange flere.

Telte til ethvert formål




Vi har leveret telt m.v.. til  pinsebal, konfirmationer, bryllup, sølvbryllup, guldbryllup, diamantbryllup, firmafester, julefrokoster, nytårsfest, gadefester, foreningsfester, 30 års, 40 års, 50 års, 60 års, 70 års fødselsdage, receptioner, sportsfester, sommerfester, gudstjenester, jubilæer, vejfester, vejindvielser, indvielse af busbaner, messer,  gårdbutikker, strandparty, spejderlejre, grundejerforeninger, klubber, skydeklubber, ridestævner, cykelløb, sportsstævner, høstarrangement, veterantræf, ….

KONTAKTADRESSE




ABC Telte / AROS Telte


Jørgen Øllegaard Johnsen


Ølstedvej 106, Ølsted


8380 Trige


Tlf.: 40751724


abc-telte@mail.dk



 


© COPYRIGHT